
Kort og GPS
Du kan bruge GPS (Global Positioning
System) til at understøtte programmet
Kort. Find din position, eller mål afstande,
og indsæt koordinater.
Før du bruger GPS-funktionen med
telefonen, skal der oprettes en binding
mellem telefonen og en kompatibel
ekstern GPS-modtager ved hjælp af
trådløs Bluetooth-teknologi. Yderligere
oplysninger findes i brugervejledningen
til GPS-enheden.
Når der er oprettet en binding mellem
GPS-enheden og telefonen ved hjælp af
Bluetooth, kan det tage adskillige
minutter, før den aktuelle position vises
på telefonen. De efterfølgende
forbindelser er som regel hurtigere, men
hvis GPS-funktionen ikke har været brugt
i flere dage, eller du befinder dig meget
langt væk fra den position, hvor du sidst
brugte funktionen, kan det tage flere
minutter, før din position registreres og
vises.
GPS (Global Positioning System) drives af
den amerikanske regering, der alene er
ansvarlig for dets nøjagtighed og
vedligeholdelse. Nøjagtigheden af
positionsdata kan blive påvirket af
justeringer af GPS-satellitter foretaget af
den amerikanske regering og er
underkastet ændringer i henhold til det
amerikanske forsvarsministeriums civile
GPS-politik og den føderale
radionavigationsplan (Federal
Radionavigation Plan). Nøjagtigheden
kan også blive påvirket af ugunstige
satellitpositioner. Tilgængeligheden og
kvaliteten af GPS-signaler kan påvirkes af
din position, bygninger, naturlige
forhindringer og vejrforhold. GPS-signaler
er muligvis ikke tilgængelige i bygninger
Kort 39
© 2009 Nokia. Alle rettigheder forbeholdes.
39

eller under jorden, og de kan blive
svækket af materialer som beton og
metal.
GPS bør ikke benyttes til præcise
positionsmålinger, og du bør aldrig
udelukkende være afhængig af
positionsdata fra GPS-modtageren og
trådløse radionetværk i forbindelse med
positionsbestemmelse eller navigation.